Skip to content
 

Badefaciliteter, gratis fysioterapi, konstituering og hævet antal personer

Nyhedsbrev fra Langelands body- og motionsklub 26. august 2020.

 

Badefaciliteter:

Vi har netop fået monteret vores glasvægge i baderum, og det betyder at vi åbner for brugen af badefaciliteterne. I opfordres dog stadig til at komme omklædt og gå i bad derhjemme for at undgå smittefare med covid-19 og give plads til nye trænende. Når man færdes i omklædningsrum og bad, er der krav om mindst 1 meters afstand. I træningslokalet er det forsat mindst 2 meters afstand.

Gratis fysioterapi:

Vi har før udbruddet af covid-19, indledt et samarbejde Kinetic fysioterapi og performance, det er dog først nu, vi kan iværksætte vores nye medlemstilbud. Hver 3. uge vil det være muligt at booke tid med en af de dygtige sportsfysioterapeuter og få individuel vejledning i træningsøvelser til f.eks. skader eller lignende. Tilbuddet er gratis for vores medlemmer med aktivt kontingent. Vejledningen vil ske i klubben og tilmelding sker ved, at skrive sig listen på opslagstavlen. Du kan se mere på www.bodyogmotion.dk/fysioterapi

Konstituering af bestyrelsen:

Efter generalforsamlingen, har tre af medlemmerne trukket sig fra bestyrelsen af personlige årsager, hvorefter suppleanterne er indtrådt i deres sted. På bestyrelsesmødet afholdt mandag d. 24.8 konstituerede bestyrelsen sig, med følgende fordeling:

Formand David Jørgensen, næstformand Bo Rosenbeck, kassere Anja Jeppesen, Almir Nasufovic, Mathias Hvass og Klaus Madsen.

Antal personer i bygningen:

Vi har på sidste bestyrelsesmøde drøftet muligheden for at hæve antallet af personer i bygningen. På baggrund af, at omklædningsrum og badefaciliteter nu er åbne, hæves det totale antal personer i bygningen fra 10 til 20 personer. Det indskærpes, at der forsat er krav om mindst 2 meters afstand i træningslokalet og 1 meters afstand i omklædningsrum. Ligeledes gælder forsat, at det man skal træne alene og ikke sammen med andre. Såfremt bestyrelsen vurderer, at der er for mange der ikke holder den fornødne afstand, kan det totale antal besøgende blive reduceret igen.

For at give plads til andre, opfordres I til, ikke at have unødvendig tid i træningslokalet og omklædning. Hvis vi alle hjælpes ad, for flere en god oplevelse. Husk at vise hensyn til hinanden.

Venlig hilsen bestyrelsen