Skip to content
 

Årligt medlemskab 2021

Kære medlem af Langelands body- og motionsklub.
 
Det er blevet tid til den årlige betaling af medlemskab i foreningen Langelands body og motionsklub og vi har brug for din betaling.
Medlemsskabet betales en gang årligt sideløbende med ens kontingent (kontingent betales for at benytte foreningens faciliteter)  og er obligatorisk for alle medlemmer. Dit medlemskab giver dig stemmeret til generalforsamlingen, og medejerskab af foreningen i medlemsperioden.
 
Foreningens bestyrelses har besluttet, at hæve beløbet på medlemskab fra kr. 100,- til kr. 200,- i år. Det skyldes, at vi har helt ekstraordinært høje omkostninger til rengøring, håndsprit og desinfektionsvæske m.m. Vi har siden genåbningen i sommeren 2020, brugt mere end kr. 82.000,- på førnævnte. 
 
Coronaen har været hård ved vores forening, og har medført et nettotab på mere end en kvart million kroner i 2020. Vi har stadigvæk alle vores faste udgifter, men ingen indtægter, da vi har sat alle kontingenter på pause, mens der har været nedlukket. Vore kassebeholdning er ikke uendelig og derfor appellerer vi til, at I betaler jeres medlemskab og hjælper vores forening gennem krisen.  
 
Modtager vi ikke jeres betaling for medlemskab inden for betalingsfristen, betragte vi det som en udmeldelse af foreningen. Det betyder at ens eventuelle pausede kontingent bortfalder. 
 
Har du spørgsmål, kan de rettes til foreningens formand, David Jørgensen, på mail: formand@bodyogmotion.dk 
 
Venlig hilsen bestyrelsen